Hop til hovedindholdet

Volleyball Danmark logo

YOUNG GUNs CAMP 2019


Dato og tid

Søndag d. 13. oktober 2019 kl. 19:00 til torsdag d. 17. oktober 2019 kl. 18:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 8. oktober 2019 kl. 23:00

Sted

ISI Idrætsefterskole, Hagelskærvej 40, 7430 Ikast ISI Idrætsefterskole
Hagelskærvej 40
7430 Ikast

YOUNG GUNs CAMP 2019


Arrangementsbeskrivelse



Young Guns Camp 2019 - 13.-17. oktober

I Talentcenter Vest og Midt tilbydes træningscamps for alle ungdomsspillere der er fyldt 11 år eller mere. Første Camp i denne sæson er i efterårsferien mellem den 13/10 og 17/10. Stedet er Ikast.

Til camps spilles der 6-mandsvolley på alle niveauer, så har du lyst til masser af træning og en god oplevelse med nye venskaber, så tøv ikke med at melde dig til dette års Young Guns Camp!

Vi træner IKKE kidsvolley, men bruger meget tid på teknik og spil.

Alle spillere inddeles efter bedste evne i træningsgrupper. Dette gøres efter alder og niveau, for at den enkelte spiller skal få det bedst mulige udbytte af træningen. Der kan dog laves rettelser efter første træning.

Spillere fra Øst (Sjælland) er selvfølgelig meget velkommen på camps.

Trænere, ledere og forældre er meget velkomne til at deltage i campen. Du deltager gratis som voksen, hvis du tager en tørn i hallen eller hjælper med andre opgaver. Det kan være en god idé, at sende en voksen med første gang de unge er med på camp. Meld dig hos Natascha.

Young Guns Camp ligger samtidigt med U17 NEVZA-mesterskaber, hvilket er fed ting at opleve. Deltagerne på Campen bliver sat til hjælpe ved kampene. Grundet dette er Young Guns Camp lidt billigere end øvrige camps.

Pris: 700 kr. pr. person, inkluderer mad fra morgenmad den 14/10 til frokost (og mulighed for hjemrejsemadpakke) den 17/10, overnatning, træning, aktiviteter og teoretisk undervisning.

Sidste frist for tilmelding er dag den 1. oktober. Fristen skal overholdes.

Husk at angive madallergi eller vegetar (vi serverer ikke svinekød på campen).

Deltagerbrev udsendes i ugen op til campen.

Træningspas: Alle mødes søndag kl. 19.00. Første træningspas starter kl. 19.30, og sidste træning slutter torsdag kl. 14.00. Der er 2 træningspas, teori og fællesaktivitet hver dag på campen. Vi håber mange bliver og oplever finalerne til NEVZA som spilles torsdag eftermiddag.

Træningssted/Indkvartering: Nordre Skole, Hagelskærvej, 7430 Ikast (samme sted som Sommer Camp). Vi træner i ISI-hallen, Nordres Hal og Ikasthallerne - alt efter hvor der er plads.

I indkvarteres i klasseværelser med 12-15 i hvert. I vil hvis I ønsker det, komme til at sove sammen med dem I kommer til camp sammen med, det styrer vi sammen med jer når I ankommer. Vi spiser alle måltiderne på ISI Idrætsefterskole.

Medbring:

  • En god solid madpakke til aftensmad og snack søndag.
    • Første måltid er morgenmad mandag
  • Sengetøj eller sovepose og pude og luftmadras/liggeunderlag
  • Træningstøj til 8 træningspas
  • Tøj til alternative aktiviteter
  • Toilettaske med det du skal bruge
  • Ørepropper (hvis du ikke kan tåle snorken!)
  • Et ekstra par knæbeskyttere
  • Sygesikringsbevis

Hvis man som Vest-spiller vil være i betragtning for en kommende bruttotrup til et ungdomslandshold, er deltagelse i TC Vest en af forudsætningerne - de andre er:
  1. at passe sin træning i klubben
  2. at lave fysisk træning 2 gange pr. uge

Tvivl eller spørgsmål – kontakt:

Campansvarlig: Natascha Winther Olsen –+45 28 96 80 20 E-mail: natascha_olsen@hotmail.com 

Drengeansvarlig: Thomas Skifter Bertelsen – +45 21 25 50 69 E-mail: tsbertelsen@gmail.com

Pigeansvarlig: Mats Björkman – +45 51 41 33 35 E-mail: mb@isi.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >